Vores instruktører hjælper dig igang

Er du nybegynder eller er du erfaren havkajak-roer?

Er du nybegynder, skal du bestå et frigivelseskursus, før du kan blive medlem af Snaptun Kajakklub.

Hvis du tidligere har roet havkajak, skal vi se dit frigivelsesbevis og du skal kunne vise makker- og selvredning. Herefter vil en af klubbens instruktører tage dig med på en prøvetur, hvor han/hun vurderer, om du kan optages direkte, eller om du skal tage et frigivelseskursus først. Henvendelse til uddannelsesudvalget.

Lån en kajak af os

Snaptun Kajakklub har kajakker og stort set alt relevant udstyr, som du som nyt medlem kan låne. Det betyder, at du kan finde ud af, om havkajak nu også er noget for dig, uden at købe udstyr som du senere ikke får brug for. Det betyder også, at du kan prøve forskellige kajaktyper af, så du undgår fejlkøb, når du er klar til at få din egen havkajak.

Frigivelseskursus

Frigivning med dygtige instruktøre.

Skal du på frigivelseskursus?

Nye medlemmer uden ro-erfaring starter sæsonen med at gennemføre et frigivelseskursus. Her lærer du om grej og påklædning, at styre kajakken, komme op i den hvis du vælter, sikkerhedsforhold ved at færdes i kajak på åbent vand m.m.

Det er et krav, at man kan svømme.

Kurset ledes af en uddannet havkajakinstruktør. På kurset får du samtidig en introduktion til klubben og dens aktiviteter.

Se under aktiviteter, hvornår der er frigivelseskurser eller kontakt formand for uddannelsesudvalget.

Onsdagsroning

Som nybegynder kan du prøve kræfter med havkajakken, inden du beslutter dig for at tage et frigivelseskursus. På onsdagsroninger kommer du på en kortere og rolig tur langs kysten sammen med en instruktør og et par af vores erfarne kajakroere.

Onsdagsroning er også for dig, der har taget frigivelseskursus og ønsker at øve dig lidt ekstra.

Se under aktiviteter, hvornår der er onsdagsroning.

Medlemskab

Hvordan bliver du medlem af Snaptun Kajakklub?

For at starte i klubben melder du dig ind for et år og skal gennemføre et frigivelseskursus, samt ro 50 km. i klubregi.

Som medlem kan du låne klubbens udstyr, deltage i de ugentlige roninger og forskellige ture i sommerhalvåret samt kurser, svømmehalsarrangementer og foredrag, som vi arrangerer i vinterhalvåret.

Kontingentet er 1300 kr./år, og medlemskabet gælder fra maj og et år frem. For nr. to person i samme husstand er kontingentet 850 kr./år.

Tilmelding sker ved at sende en mail til kassereren, hvor du oplyser:

  • Dit fulde navn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • Telefon
  • Mailadresse

Kassereren vil herefter sende dig en bekræftelses-mail og bede dig indbetale kontingent. Medlemskabet er først gyldigt, når kontingentet er overført til konto: 7160 – 0254461.

Hvis du har spørgsmål, kontakt da kasserer Torben Balsgaard Nielsen, Fiskeparken 47, 7130 Juelsminde, tlf. 5151 1075, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.